 | Uddannelsen |
Struktur Diplomuddannelsen tages på fire år, hvoraf basisuddannelsen udgør det første år. På denne måde er du færdiguddannet Klassisk Homøopat på i alt fire år. Basisuddannelsen kan også tages alene og udgør et diplom i homøopatisk grunduddannelse.
Uddannelsen består af fire selvstændige moduler på hvert et år. Hvert modul består af 8 seminarier. Modulerne kan tages enkeltvis eller i forlængelse af hinanden.
Ved Modul 1 får du en basisuddannelse med bevis. Med denne basisuddannelse og modul 2, 3 og 4 får du en titel som Klassisk homøopat. Uddannelsen tilbydes også ved fjernundervisning.
RAB-godkendt uddannelse
Uddannelsen er RAB-godkendt så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i Klassisk Homøopati efter Sundhedsstyrelsens regler. Program for uddannelsen Homøopatiens historie og filosofi Her gennemgås grundlaget for og udviklingen af homøopatien fra Samuel Hahnemann tid (1755 - 1847) og frem til i dag. Det bliver lagt vægt på helse, sygdomsforståelse og de homøopatiske grundprincipper. Dette sammenlignes derefter med konventionel medicin og andre terapiformer.
Homøopatisk metode Her læres og trænes at overføre principperne til praksis. For eksempel hvordan man får en god kommunikation med patienten, hvordan homøopaten får et helheds symptombillede frem, hvilke symptomer der skal lægges mest vægt på osv. Disse problemstillinger danner grundlaget for den praktiske kliniske træning.
Læren om homøopatiske lægemidler Materia medica er den homøopatiske legemiddellære. Forelæsninger bliver gjort levende med patienteksempler fra praksis og gennem videocases, som illustrerer og giver en dyb indsigt i de forskellige midler og deres natur.
Farmakologi Dette er læren om de homøopatiske lægemidlers fremstilling og potensering. Der gives et indblik i de forskellige lægemiddelformer, samt potenser og deres anvendelse. Ligeledes arbejdes der med primær og sekundær virkning af lægemidlerne.
Homøopati i praksis De studerende lærer hvordan de skal takle forskellige sygdomstilstande, både med hensyn til at behandle patienten med homøopatiske midler og også at blive bevidste om deres ansvar og begrænsninger. I denne forbindelse anvendes skolens intranet, hvor de studerende arbejder og udveksler erfaringer m.m. omkring forskellige problemstillinger i det praktiske.
Homøopatisk live-cases En live-case finder sted i en klinik med en patient fra det virkelige liv, hvor de studerende følger med på en storskærm i et lokale ved siden af. På denne måde lærer de studerende at anvende homøopatien i praksis. Efterfølgende diskuteres og analyseres casen og sammen ordineres et lægemiddel, som løbende følges op. Live-casene er en fast del af studiet og anvendes allerede fra første modul.
Ernæring Kendskab om ernæring gør at man som terapeut kan vurdere og evt. vejlede om en patients ernæringsstatus. Grundlæggende kompetencer om ernæring, kost og diæter er vigtig for at kunne vurdere om disse faktorer kan have en indflydelse på den homøopatiske behandling.
Coaching En grundlæggende tanke i arbejdet med patienter er, at patienten selv skal tage ansvar for eget liv og egen helse. Du lærer at bruge coaching som et værktøj for at identificere og mobilisere patientens egne ressourcer.
Opstart af egen praksis Du vil i løbet af uddannelsen få løbende vejledning til opstart af egen praksis i fremtiden. Nogle begynder at gøre sig erfaringer i løbet studiet, hvilket gør det nødvendig med råd og vejledning i forbindelse med opstart af egen praksis. Derfor udvikles de studerendes kompetencer i at etablere, markedsføre og drive egen praksis.
Andre fag Skolen giver et indblik i andre fag inden for andre komplementære behandlingsformer. Dette giver dig som behandler et mere sikkert grundlag.
Temabaseret seminar I løbet af hvert modul vælger de studerende mindst et temabaseret modul. Dette kan fx være ”Homøopati og Kærlighed” eller ”Homøopati og kvinder”, hvor man går i dybden med netop disse temaer og analysere flere aspekter af samme problematik. Hertil læres ligeledes om de tilhørende lægemidler. Man kan desuden vælge ekstra tema-seminar, så vidt man skulle være interesseret. Disse tema-seminarier fungerer også som efteruddannelse.
|
|
|
|
All Rights Reserved
|